Mit navn er Martin og jeg er psykologistuderende på Københavns Universitet i praktikansættelse på en institution for stofafhængige med svære helbredsproblemer. Mit ønske er, i løbet af min praktikperiode, at skaffe midler til forkellige aktiviteter med brugerne på institutionen uden for huset. Noget af det mest problematiske ved længerevarende stofmisbrug er, at det ødelægger og undergraver mulighederne for at foretage sig andet end at pleje sit misbrug. Derved indsnævres indholdet i hverdagen for stofmisbrugerne til en evig kamp for at skaffe nok stoffer til at holde abstinenser nede. Det sociale liv centreres omkring steder hvor stoffer udleveres, og de mennesker man møder er som oftest andre misbrugere med ligeså lidt overskud som en selv. Det er mit indtryk, at de mennesker jeg møder til dagligt i mit arbejde, foruden deres misbrug også rummer en masse forskellige kompetencer og kvaliteter som de sjældent får mulighed for at give udtryk, da størsteparten af deres liv leves under forhold hvor de har det enormt skidt, både fysisk og psykisk, hvorfor det kniber med overskuddet til at tænke og handle på nye måder. Imidlertid findes der iblandt brugerne på stedet et udtrykt ønske om, at styrke det sociale sammenhold og de sociale kompetencer i kontekster uden for misbrugsmiljøet. I caféen på stedet, der fungerer som det daglige samlingspunkt for brugerne, hænger en opslagstavle hvor der bland andre ting er forslag til en biografklub med konkrete bud på hvilke film der er interesse for at se. På listen kan man skrive sit navn hvis man er interesseret, og i skrivende stund er der ikke færre end 12 navne på tavlen. Problemet er, at det kniber med økonomien, og til dels med evnen til at koordinere denne form for "udflugter", når de skal realiseres endeligt. Personalet på stedet har gode erfaringer fra tidligere tider, hvor det økonomiske og personalemæssige overskud var større, med at arrangere ture ud af huset. Der har blandt andet været sommerferier til Frankrig, med cykling på Tour de France ruten, samt camping ture i weekender med overnatning under åben himmel. Det er med andre ord ikke evnerne eller viljen der mangler, men ressourcerne. Det er mit håb, igennem privat funding, at gøre det muligt, at tilbyde denne gruppe af mennesker, for hvem der er langt imellem fornøjelserne, nogle gode oplevelser samt muligheden for, at opfatte sig selv som andet end bare endnu en "skide" misbruger.