tagtomat

tagtomat

@tagtomat · medlem siden 4. september, 2013
Fra tomater på et skraldeskur til grønne arbejdspladser i byen Bag TagTomat står arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen, der i 2011 fik den ide at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget af et skraldeskur i sin baggård på Nørrebro. Fænomenet, TagTomat, opstod da Mads sammen med gårdlauget ville lave en workshop for kvarterets beboere og søgte Nørrebro Lokaludvalg om støtte til en planteworkshop. De fik støttekroner nok til at kunne dele selvvandende plantekasser og tomatplanter ud til de 15-20 fremmødte familier. Omkring 20 plantekasser blev installeret på skraldeskuret, og fundamentet for den fælles taghave var skabt. Siden er navnet hængt ved, men TagTomat er vokset ud af baggården og har bredt sig til andre baggårde, fortove, grønne lommer og sprækker mellem husene. Første projekt for TagTomat uden for baggården var en fortovshave med beboere og områdefornyelse i Klimakvarteret på Østerbro. Med hjælp fra beboerne og 30 stk. 1000 liters genbrugte palletanke forvandlede TagTomat et trist fortovshjørne til en skøn fortovshave fyldt med blomster, urter og bærbuske – og lagde grunden til et spirende fællesskab og mødested. Siden er det blevet til endnu en fortovshave på Amager, plantekasseworkshops i Nordvest, undervisning i grønt-gør-det selv, stribevis af foredrag, Tv-optrædener, en fælleshave i Urbanplanen og meget meget mere (se nogle af vores projekter her). Fra 1. februar 2014 er Mads gået fra grøn ildsjæl til grøn iværksætter med CVR nummer (læs: En TagTomat får CVR nummer) med op til en håndfuld grønne arbejdspladser på værkstedet i Vermundsgade 13 på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.TagTomat erØnsket om at skabe grønne fælleskaber har altid været den vigtigste drivkraft bag TagTomat. Vi arbejder ud fra følgende principper:TagTomat skaber rammerne og inspirerer til grønt gør-det-selv og gør-det-sammenFællesskabet er i centrum og der skal være plads til alleSimple men effektive selvvandende dyrkningsmetoderOpen source – vi deler vores viden, lærer af hinanden og vokser i fælleskabVi dyrker ud fra økologiske principperTagTomat delerdel dine grønne oplevelser med #TagTomatPå vores hjemmeside gør vi vores viden om grønt gør-det-selv frit tilgængelig. Du kan lade dig inspirere til selv at komme i gang med at dyrke grønt ved at læse vores blogindlæg eller se vores videoguides igennem. Følg TagTomat på Facebook og del dine grønne oplevelser med os på Instagram og Twitter med #TagTomat.









Partnerskaber