Workshop i samarbejde med KODA

Skrevet af Michael Eis (@michael), 2012-08-20 22:12:07
I samarbejde med KODA , Maiken Ingvordsen og Pernille Kaalund afholdes der en crowdfunding workshop i København - hvor du får lavet dit eget crowdfunding projekt klar til at blive lagt på booomerang.dk.

Workshoppen starter med en kort præsentation af begrebet crowdfunding og hvilke elementer der skal være i et projekt for at have mulighed for at blive funded. Herefter arbejdes der på dit eget projekt. Du har inden workshoppen gjort dig de første overvejelser om hvilket projekt du gerne vil have der arbejdes med, og tænkt over pitch, incitamenter, budget, manus til video pitch og præsentation. Alt dette for vi sammen lavet til at noget der kan lægges på boomerang.dk.

På dag 2 vil du sammen med Maiken og Pernille 'skyde' dit video pitch til projektet - og denne færdiggøres i samarbejde med Maiken og Pernille.

Det bliver en super spændende dag - Michael deltager på vores vegne den 30.8.12 - og sammen får i lavet dit projekt klar til crowdfunding. Og forhåbentlig en virkeliggørelse af dit projekt.

Det er betalingsarrangement afholdt af KODA - så check lige linket til arrangementet herunder for de nærmere detaljer.

Du kan se programmet for workshoppen her.

 
Partnerskaber