Film- og musikbog med de allerstørste stjerner

0,00 kr. 0.00% af 20.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
soulman @soulman

medlem siden 21. juni, 2013

Om projektet

Punktvise nedslag, der udkommer den 15. november på forlaget Brilleuglen og skrevet af den anmelderroste og erfarne kulturformidler Thomas Vilhelm, byder på en stjernespækket parade af højdepunkter fra to års intens arbejde med dansk og udenlandsk musik- og filmstof sat op i kulturel dagbogsform.


The Beatles, The Rolling Stones, David Bowie og The Who står som vigtige søjler blandt de 150 opslag, der hylder pionererne Sam Cooke, Ray Charles og Johnny Cash.

Lou Reed, John Cale, Iggy Pop, Patti Smith, David Byrne og Brian Eno har været stildannende inden for punkrock, new wave, electronica og verdensmusik, mens levende og afdøde koryfæer som John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Frank Zappa, Marianne Faithfull, Joni Mitchell, Bruce Springsteen, Neil Young, Paul Simon og Sting taler for sig selv.

Filmens verden tæller Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Anna Karina, Michael Haneke, David Lynch, Steven Spielberg og Faye Dunaway. Danmark står desuden stærkt med Kim Larsen, Gasolin, Sebastian, Billy Cross, Malurt, Johnny Madsen og Povl Dissing.

‘Manden kan skrive. Og han ved ufattelig meget om musikkens tæt trafikerede jungle. (…) Rock´n´roll er en stor og vild skov med masser af vidunderlige muligheder for at gå på opdagelse og fare forunderligt vild. (…) Thomas er en sand stifinder i den skov. Musikere og musikelskere kan hente glæde, inside-viden og underholdning i hans Punktvise nedslag’, står der at læse i forfatter og musiker Henrik Strubes forord til bogen.

Thomas Vilhelm er forfatter, freelanceskribent, radio- og podcastvært på Hos Vilhelm samt tidligere forlægger og fagbogsredaktør hos forlaget DreamLitt. Han har bl.a. skrevet Frihedsfeministen (2016), The Stars Are Out Tonight (med Henrik Hildebrandt, 2019), Kulturen i karantæne (2020), Rock & stjernestøv (med Flemming Rasmussen, 2021) og Fessor (med Søren Frost, 2021).

Ud over Punktvise nedslag er det muligt at få fat i flere af bøgerne fra Vilhelms bagkatalog med en hilsen i ved at benytte sig af de rewards, der følger med denne crowdfunding/forsalgskampagne og endda til yderst fordelagtige priser inklusiv forsendelse. Det hele sendes ud til funderne tæt på selve releasedatoen den 15. november 2022. Midler fra fundingen går til tryk, lancering og promovering via de sociale medier.
Tak for støtten
Minimumsbeløb 20,00 Vi takker for din støtte til projektet.
Bogen er din
Minimumsbeløb 300,00 Vi kvitterer med et signeret eksemplar af Punktvise nedslag.
Bøgerne er dine plus gave
Minimumsbeløb 600,00 Vi kvitterer med to signerede Punktvise nedslag og en gave i form af bogen Kulturen i karantæne.
Flere bøger og gaver
Minimumsbeløb 1.000,00 Vi sender tre signerede Punktvise nedslag, en Kulturen i karantæne og en Fessor - 65 år i jazzens tjeneste biografi.
Endnu flere bøger og gaver
Minimumsbeløb 1.500,00 Vi kvitterer med fire Punktvise nedslag, to kulturen i karantæne og en Fessor bog.
En bogpakke gøres klar
Minimumsbeløb 2.000,00 Med fire Punktvise nedslag, tre Kulturen i karantæne, to Fessor biografier og en Rock & stjernestøv - historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år.
En bogpakke gøres klar med lidt ekstra oveni
Minimumsbeløb 2.500,00 Den indeholder fem signerede Punktvise nedslag, fire kulturen i karantæne, to gange Fessor og to Rock & stjernestøv. Der skulle være lidt i overskud til eventuelle fødselsdags- og julegaver med forfatterens underskrift som ekstra bonus.
Den helt store bogpakke
Minimumsbeløb 3.500,00 Seks signerede Puntvise nedslag, fem Kulturen i karantæne, tre Fessor biografier og tre Rock & stjernestøv. Det kunne med en bogpakke i den størrelse udvikle sig til en litterær jul for hele familien og vennerne med.
Den helt store bogpakke og besøg af forfatteren
Minimumsbeløb 7.000,00 Bogpakken er din plus mulighed for at få Thomas Vilhelm på besøg med et verbalt veloplagt og underholdende one man show, hvor han fortæller om sit forfatterskab og übernørdede passion for musik og film. Skriv for nærmere aftale, ønskes VIP udgaven, der rydder hele bordet.
Partnerskaber