Master of Nutrition - hold af heste og rigtig fodring

12.570,00 kr. 25.14% af 50.000,00 kr.

25

crowdfunders
udløbet
Martha Voss @nenuc

medlem siden 2. maj, 2019

Om projektet

Støt Verdens eneste brætspil om hold af heste og rigtig fodring.


Det er et læringsspil, hvor du sammen med andre dyster på viden og strategiske beslutninger, som hjælper dig til en bedre forståelse for fodring og pasning af din hest.

Jeg har arbejdet på spillet i fire år, og nu er det gennemtestet af både kendte og ukendte gode hestefolk.

Grundspillet fokuserer på basal viden og færdigheder i fodring og pasning af din hest.

Grundspillet består af: 

 - 4 sekskantede spilleplader
- 4 heste
- 190 kort med spørgsmål
- 4 fodertavler
- 36 foderbrikker
- 12 æselkort
- 12 træningsstrategier
- 40 rosetkort
- 7 dilemmakort + plads til dine egne cases


Det er planen, at der hvert år skal komme en spiludvidelse med et særligt tema, f.eks.:
- Stutteriet med avlshopper og føl
- Ridecentret med sportsheste
- og mange flere...


Læs om produktionen af Master of Nutrition her på min hjemmeside.

Der er mange elementer i spillet, og de skal alle kunne produceres i naturmaterialer i Danmark, for størst mulig miljø- og klimamæssig kvalitet.

De fire heste i spillet skæres i birkefinér, slibes og males med vandopløselig lak. Første udgave består af 1000 spil, så der skal i alt laves 4000 heste. Selvom de skæres ud på en CNC-fræser, bliver de alligevel unikke. En har måske en knast på maven, en bliver lidt mørkere i lakken. Jeg har 800 heste klar til de første 200 spil. For at de kan komme ud og lege på spillepladerne, skal der trykkes æsker, kort og plader til alle 1000 spil. Når disse ankommer på paller, er vi klar til samlefest med gode venner, pølser og øl... Hvert spil nummereres og signeres af mig, spiludvikler, Hesteagronom Martha Voss.

LAG Fanø-Varde har doneret 100.000 kr til spillet


Produktionen kommer til at koste ca 200.000 kr. Jeg har selv en del af disse, og er så heldig, at jeg har fået 50% af beløbet fra LAG-midlerne. Men jeg mangler 50.000 for at projektet kan blive til noget!

Super Master: Her kan du hjælpe mig!


Hvis bare 140 gode mennesker køber jeres spil for 500 kr nu, har jeg den del på plads. Som tak for hjælpen vil du, der køber dit spil ad denne vej, få dit navn på listen over Super Masters på spillets hjemmeside, og mon ikke vi kommer til at putte en lille gave i dit spil...

Du kan også hjælpe på anden måde, f.eks. med at pudse og male heste eller hjælpe med at markedsføre spillet, så vi hvert år kan lave 1000 nye spil til det danske marked, samt yderligere oversatte spil til eksport. Måske har du bare en god ide til næste spiludvidelse, alt modtages med tak og kyshånd.

Alle bidragsydere får jeres navn på spillets hjemmeside, og alle få invitation til reception, når det er - forhåbentligt i efterårsferien.

Partner Master: Hvis du har din egen virksomhed, har jeg et tilbud til dig:


Hvis du donerer 5000 kr., får du som de andre dit eget spil, nummereret og signeret og invitation til receptionen i oktober. Dertil får du dit logo på hjemmesiden som Partner Master samt et klippekort (værdi 3600 kr + moms) på fire timers coaching/rådgivning til din virksomheds strategiudvikling. Det er nemlig også en del af mine aktiviteter, se på min erhvervshjemmeside: Forside - Erhvervsdesign by Diplomleder og Innovationsguide Martha Voss.

Vi aftaler sammen, hvordan og hvornår du vil bruge klippekortet.

Har du spørgsmål, så ring eller skriv:

Mobil 21286638

Mail: martha.voss@nenuc.dk

 

Dette er et såkaldt flexible funding projekt.

Det betyder, at dit beløb går til projektet uanset om indsamlingen når sit samlede projektmål eller ikke. Ved almindelige projekter på Booomerang kommer beløbet kun til udbetaling, hvis det samlede projektmål nås.
Partnerskaber