Maxitours - ekstra bundgas

110.118,00 kr. 110.12% af 100.000,00 kr.

29

crowdfunders
udløbet
Jens Hedevang @hedevangoutdoor

medlem siden 30. juni, 2020

Om projektet

I foråret 2020 startede Jens Hedevang "Maxitours" med et brændende ønske om at lave autentiske, hyggelige og personlige ture og oplevelser til turister og lokale der vil opleve det Vestjylland som han selv er en del af  - og kan man opleve Vestkysten på en bedre måde end at gøre det fra en af de ikoniske Puch Maxi?

Projektet er blevet godt modtaget - faktisk så godt at vi ikke kan følge med efterspørgslen - og vi har derfor et akut behov for at få flere maxier i stalden - så vi kan få endnu flere glade gæster ud på nye eventyr i Lemvig, Thyborøn og Vestkysten.

Vi startede firmaet med en vis forsigtighed - men fandt hurtig ud af at danskerne bare elsker at køre gamle knallerter - og med et bidrag vil du direkte hjælpe ny iværksætte der har brug for at købe flere knallerter, og derigennem sikre den "forsyningssikkerheden" der skal til for at få det fodfæste der kan skabe endnu flere produkter, udvikling af ny ture og tilbud - alt sammen noget der indirekte også vil støtte hele egnen igennem øget omsætning hos lokale fødevareproducenter, spisesteder, overnatningssteder og øvrige turistattraktioner.

Maxitours har 4 produkter på hylderne der styrkes og udvikles hvis der opnås støtte:

1. produkt: Maxi-guide
Gæster skal på "sillertur" (lokal udtryk for at køre rundt uden egentlig andet formål end hygge sig) i Thyborøn sammen med en lokal guide, der via samtaleanlæg i hjelmene fortæller om det liv der leves i en af de byer der er placeret længst væk fra hovedstaden.
I udgangspunktet er turenes mål er ikke altid det vigtigste - det er derimod det personlige møde med den lokale guide, der både har tid til at snakke, hygge og fortælle om naturen og livet på vestkysten.

2. Produkt: Maxi-roadtrip
Endags roadtrips hvor gæsterne får en magiterning af Vestjylland all-inclusive. Der køres knallert rundt i et meget varieret landskab, og gæsterne skal forbi et lokalt bryghus og smage brygmesterens bedste, de skal en tur til Venø til en omgang Venøbøf på kroen, til Humlum havn for at få en is, inden de kører i gennem Klosterhede Plantage for at kommer tilbage til udgangspunktet.

3. Produkt: Maxi-rent
Gæsterne lejer en maxi og får råd og vejledning til hvor og hvem vi anbefaler at gæsterne slår et smut forbi.
- så er det ellers bare at træde på kickstarterne og køre ud på nye eventyr på jeres helt eget roasdtrip.

4. Produkt: Maxi-event 
Dette produkt er mere henvendt til firmaer der vil bruge knallerterne i forbindelse med en firmaudflugt. Her vil andre aktrationer i Vestjylland i udgangspunktet også indgå, men i stedet for at bliver transporteret i bil eller bus indgår knallertoplevelsen som en del af eventen.

 
Partnerskaber