Hjælp til det lokale erhvervsliv på Frederiksberg

1.100,00 kr. 0.06% af 2.000.000,00 kr.

4

crowdfunders
udløbet
Christian Jensen @frberhverv

medlem siden 31. marts, 2020

Om projektet

Støt Butikkerne på Frederiksberg

Kunne du forestille dig et Frederiksberg uden butikker - eller med et meget begrænset udvalg af butikker? 
Butikkerne på Frederiksberg er meget pressede, og de har brug for DIN hjælp. Frederiksberg Erhvervsforening har derfor lavet en indsamling til støtte butikkerne på Frederiksberg og for at hjælpe dem igennem COVID-19 krisen. Hvis du ønsker at bevare butikslivet på Frederiksberg, er det nu, du skal hjælpe. Det er nu, vi skal stå sammen og redde vores by. Enhver støtte hjælper!

Er en by uden butikker overhovedet en by?

COVID-19 har sendt mange butikker til tælling, og de har brug for akut hjælp. Hvis ikke vores by skal forandre sig til en spøgelsesby med lukkede butikker, som vi kender det fra mange byer i provinsen, skal de have hjælp nu! Trods hjælpepakker bliver virksomhedernes og butikkernes største udfordring at skaffe likvide midler til at komme igennem krisen - og derefter midler til at komme i gang igen.
Hvis vi ønsker at bevare Frederiksberg, som vi kender byen i dag, har vi brug for din hjælp. Du kan via crowdfunding støtte op om bylivet på Frederiksberg. Du skal blot bruge støtteformularen i højre kolonne - enhver støtte vil blive modtaget med kyshånd.

Lån til de lokale butikker

Kampagnen ”Støt dit lokale erhvervsliv” er på samme tid både en akut hjælp til trængte virksomheder og en langsigtet investering i dit lokale erhvervsliv.

Frederiksberg Erhvervsforening indsamler midler, som virksomheder og butikker kan få gavn af i form af lån, der vil bidrage til udviklingen af et stærkt og robust erhvervs- og butiksliv på Frederiksberg.

Frederiksberg Erhvervsforening samarbejder med SMV Danmark, og herigennem kan virksomheder og butikker få adgang til lån via SMV-erhvervslån, der hurtigt og nemt kan formidle lån til lokale virksomheder.

De indsamlede midler går udelukkende til lokale virksomheder på Frederiksberg. Formidlingen af erhvervslånene vil fortsætte efter krisen og gives som lån til:

  • Opstart af nye butikker og Iværksættere

  • Virksomheders og butikkers løbende forretningsudvikling


De midler, som ikke anvendes som lån til lokale virksomheder, vil senere overgå til Frederiksberg Erhvervsfond. En erhvervsfond som får til formål at understøtte den fortsatte udvikling af erhvervs- og kulturlivet på Frederiksberg.

Langsigtet investering i Frederiksbergs erhvervsliv

Det lokale erhvervsliv er en vigtig partner i udviklingen af Frederiksberg. Vi bidrager til den kommunale økonomi med skatter og arbejdspladser, også arbejdspladser til unge. Butikkerne udgør en vigtig del af det, vi kalder for Frederiksbergfortællingen.

Frederiksberg Erhvervsfond vil kunne donere midler til:

  • Lokale aktører som ønsker at gennemføre kulturaktiviteter (events m.m.), som har en positiv effekt på det lokale erhvervsliv

  • Branding af Frederiksberg som handelsby

  • Branding af Frederiksberg som turistmål. Shopping & kultur

  • Medborgerskabsaktiviteter som involverer det lokale erhvervsliv

  • En billet til fremtiden. Unges, herunder udsatte unges, vej til erhvervslivet


Frederiksberg er en handelsby med mere end 500 butikker og er derfor en vigtig del af byens ansigt. Byens liv og puls er i høj grad defineret af butikkernes ve og vel.

Støt de lokale virksomheder og butikker, mens vi endnu har dem.

Med venlig hilsen

Christian Jensen

Formand

Frederiksberg Erhverv

Denne kampagne er udarbejdet frivilligt af de lokale bureauer Beruf og MediaK.

Partnerskaber