Sunde FÅR og GEDER i Danmark

0,00 kr. 0.00% af 3.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Jan Larsen @jankouelarsen

medlem siden 1. januar, 2020

Om projektet

Vil du være med til at understøtte en bedre og sundere avl blandt får og geder i Danmark, bør du læse videre nedenfor….

Undertegnede er ejer af en mindre gedebesætning mellem Ringsted og Næstved, nærmere bestemt i Vetterslev. Denne besætning har vi haft i ca. 12 år og med tiden er det blevet sværere og sværere at finde egnede dyr til avlsbrug. Vi oplever ofte at ville bruge en buk eller en ged, for så at opdage at dens gener kan føres tilbage til geder eller bukke der har været brugt i avlen tidligere og de således vil have fælles ”bedsteforældre”. Det at genbruge de samme dyr og deres gener i avlen, kan føre til indavl, hvilket giver mindre sunde og overlevelsesdygtige dyr.

Derfor har jeg taget initiativ til at arrangere en workshop om avl i små populationer i samarbejde med Dansk Gede Union, Dansk Fåreavl og et antal mindre avlsforeninger. Workshoppen afholdes den 1. februar 2020 og vi regner med et deltagerantal på mellem 30-40 deltagere.

For at kvalificere workshoppen har vi korresponderet og lavet aftale med en underviser fra Århus Universitet/SEGES og en ekstern konsulent ved SEGES, som har mange års erfaring med udvikling af avl. Da vi har valgt at deltagerudgiften skal være max. 300 kr, bliver udgifterne til workshoppen ret store. Derfor vil vi gerne bede DIG om at give et bidrag til at dække noget af det forventede underskud.

Når workshoppen er afholdt vil vi tilbyde at sende dig en rapport om forløbet samt de efterfølgende resultater af avlsarbejdet. Vi forventer at lave et opfølgende arrangement på Sjælland i efteråret 2020, hvor resultaterne evalueres og vi samtidig kan planlægge en ny avlssæson.

Med et bidrag på kr. 20 – 99 giver det dig mulighed for at modtage en rapport af workshoppens resultater.

Med et bidrag på kr. 100- 199 modtager du en rapport samt en gratis udskrift fra EVAdatabasen (www.nubiskegeder.dk/IndberetEVA.html)  med en vurdering af dine dyrs avlsegenskaberi forhold til indavl, såfremt du selv indtaster dem i databasen og der er min. 50 dyr indtastet.

Med bidrag på over kr. 200, får du oveni rapport og avlsvurdering en gratis invitation til det opfølgende arrangement.

 

Med venlig hilsen

Jan Koue Larsen, Ømarksvej 66, 4100 Ringsted, email: geder@horsefoldgaard.dk, tlf. 22 30 30 11.
Partnerskaber