Hjælp os med at holde (hjerte)varmen i byens kulturelle væksthus

30.862,00 kr. 102.87% af 30.000,00 kr.

45

crowdfunders
udløbet
salonen @salonen

medlem siden 5. oktober, 2018

Om projektet

Foreningen Salonen 4xk søger støtte til at købe en varmepumpe, da det er umuligt at bruge fællesværkstedet om vinteren. Ud over en varmepumpe, skal der bygges en væg omkring trappen i fællesværkstedet, så al varmen ikke ryger op på 1. sal. Med disse tiltag vil det være muligt at have skabende aktiviteter i de kolde måneder. En ekstra varmepumpe vil også gavne indeklimaet i cafeen og butikken.

Formålet med Salonen 4xk, som et kulturelt væksthus er, at samle kunst og kreativitet. Stedet skal fungere som et højsæde for idéudveksling, med mulighed for alle borgere at tage del i og være en del af et levende, aktivt og ikke mindst kreativt skabende miljø. Derfor er det vigtigt at vores åbne fællesværksted fungerer året rundt. 

Støttebeløbet skal bruges til køb og installation af varmepumpe, samt materialer og opbygning af væg.

 

Salonen - Kunst kjoler kaffe og kiksekage

Salonen 4xk er et foreningsdrevet væksthus, med café, butik, galleri og værksted drevet af frivillige. Målet er at støtte kunsten, kulturen og fællesskabet, og at give plads til nye initiativer i byen. Her er plads til kendte som ukendte udøvere inden for kunstens og kreativitetens verden, og her kan vi snakke om alt. Salonen har åbent hver fredag for events, som kan være alt fra koncerter til foredrag om musik, filosofi, psykologi eller mad. Hver måned udstiller månedens kunstner, som markeres med artisttalk hver 1. fredag i måneden.

Vi tror på lokalt samarbejde. Den anden torsdag i måneden holder vi fællesspisning i samarbejde med byens restauranter. Vores kaffe brygges på bønner fra det lokale økologiske mikro-risteri “Kaffelund”. Hylderne i butikken fyldes bl.a. af lokale kunstnere og kunsthåndværkere.

Genbrug, klima og fremtiden. Med bla kreative workshops og åbent værksted kan man sætte fantasien løs med genbrugs materialer. Cafeen er indrettet med genbrugsmøbler, og du kan selv vælge din egen unikke kaffekop til kaffen - og alt i cafeen er økologisk. 

Butikfællesskab. Vores butik giver bla. plads dygtige kunstnere, kunsthåndværkere og kreative, som alene kan have svært ved at drive en butik. Samtidig ønsker vi at tilbyde et unikt sortiment. Mange varer indgår som en del af indretningen, derfor er stort set alt i butikken til salg. 
Partnerskaber