Parasport Frederiksberg - hjælp til selvhjælp

0,00 kr. 0.00% af 50.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Jens Højberg @parasportfrb

medlem siden 3. august, 2017

Om projektet

Parasport Frederiksberg blev stiftet i efteråret 1993. Klubben har i dag lige over 100 aktive medlemmer fordelt på tre afdelinger – atletik, kørestolsrugby og boccia. Vores atletikafdeling spænder vidt, og tilbyder RaceRunning (trehjulet løbecykel for primært spastisk lammede), løb for blinde og svagsynede, løb for udviklingshæmmede voksne samt atletik og bevægelse for børn og unge med autisme og andre adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Kørestolsrugby og RaceRunning er begge en forholdsvis dyre idrætter. Alene kørestolen til rugby koster 50.000 kr. og en RaceRunner i nærheden af 20.000 kr. Det er for de fleste af vores medlemmer er en uoverkommelig opgave at skulle skaffe, og de fleste har med klubbens hjælp fået finansieret deres stol eller RaceRunner via fonde, kommunale puljer og tilskud.

Vedligehold af udstyr og drift er en forudsætning for at Parasport Frederiksbergs medlemmer kan dyrke deres idræt, men størsteparten af vores medlemmer er på hel eller delvis overførselsindkomst. Derfor ligger den helt store udfordring i de løbende udgifter til vedligehold af udstyr og drift…en post der årligt beløber sig til mellem 45.000-50.000 kr.

Det er om ikke nemt så nemmere at få fonds- og puljepenge til indkøb af udstyr og konkrete rekvisitter end det er at få hjælp til indkøb af dæk, slanger, hjem, eger og lignende. Der er ganske enkelt ikke musik i vedligehold og drift – det er hverken nytænkende eller udviklende, hvilket i de fleste tilfælde er et must for at få støtte fra en fond eller pulje.

Parasport Frederiksberg ønsker at kunne tilbyde vores medlemmer et fællesskab med andre ligesindede og derigennem få en masse gode oplevelser. Idrætten giver selvtillid, bedre selvværd og livskvalitet for en gruppe af mennesker, hvis liv normalt af afhængig af deres pårørende, diverse hjælpemidler samt kommunale bevilliger til ansættelse af personlige hjælpere. At få mulighed for at dyrke idræt er ikke kun sundt helbredsmæssigt - det er også et mentalhygiejnisk løft for vores medlemmer at have oplevelsen af at kunne bevæge rundt sig ved egen hjælp.
Partnerskaber