På naturens præmisser

0,00 kr. 0.00% af 150.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
4312899049 @4312899049

medlem siden 19. september, 2016

Om projektet

Vi havde en drøm. Vi ville være selvforsynende og give vores liv, dyr og planter de bedste præmisser for at trives.

Vi købte en gård, fyldte den med glæde, frugt, grønt, grise, får, køer, høns, ænder, katte og en hund. Men vi opdagede hurtigt to ting:

For det første kan vi ikke selv producere alt det vi har brug for (benzin, strøm mm)

For det andet vi vil så gerne dele oplevelsen og det vi producerer med andre

Derfor åbnede vi hurtigt en gårdbutik på gården, Hindsholm Gaardbutik & Delikatesse. Den kører nu på 3. år. Vi opdagede så to nye ting:

For det første har vi brug for et sted til at forarbejde de varer vi sælger til vores kunder.

For det andet har ikke alle vores kunder mulighed for at komme ud til os på landet, i en travl hverdag.

Derfor lejer vi et produktions-køkken, og vi har skaffet et markeds-telt og kører nu på torvet i de nærliggende byer flere gange om ugen.

Vi har nu fundet ud af at vi har endnu flere drømme og ideer: vi skal registreres som økologiske, vi vil drive et Bed & Breakfast og en lille restaurant, lave produkter til andre butikker og restauranter osv osv, men for at kunne arbejde videre på de ideer, kræver det to ting:

At vi får frigivet noget tid

Og at vi kan spare nogle kræfter

Og det er her vi har brug for lidt hjælp. Men vi har tænkt lidt over det, så du behøver ikke og komme og hjælpe på gården 3 gange om ugen, i stedet kan du hjælpe os med at realisere følgende to ting via denne crowdfunding:

En salgsvogn, så vi kan komme ud til flere kunder, med et nemmere set-up der sparer både tid og kræfter

Et produktionskøkken på gården, så vi ikke behøver at kører til en anden location hver gang vi skal bearbejde nogle varer.

Vi kan nå langt for få midler, da vi selv udfører det meste arbejde. Så det er stort set kun materialer vi mangler.

Du kan se en plan og et budget over salgsvognen her

Du kan se en plan og et budget over produktionskøkkenet her
Kaffe
Minimumsbeløb 20,00 Kom forbi butikken eller på Torvet og få en kop kaffe
Sponsorer en gris
Minimumsbeløb 150,00 Bliv sponsor for en af vores grise. Vi sender jævnligt billeder og opdateringer om grisens liv på gården. Det vil desuden fremgå af en tavle i stalden, hvem der er sponsor for de forskellige grise. Bemærk alle grise forlader før eller siden gården, enten for at indtage et nyt liv på en anden gård eller ved et besøg hos slagteren.
Sponsorer en kalv
Minimumsbeløb 350,00 Bliv sponsor for en af vores kalve. Vi sender jævnligt billeder og opdateringer om kalvens liv på gården. Det vil desuden fremgå af en tavle i stalden, hvem der er sponsor for de forskellige kalve. Bemærk næsten alle kalve forlader før eller siden gården for at blive slagtet.
Rundvisning for 2
Minimumsbeløb 600,00 Få en guided tur rundt på gården, med mulighed for spørgsmål, til slut vil vi servere smagsprøver. Dette gælder for to personer
Middag på gården
Minimumsbeløb 1.500,00 Deltag i middagsselskab på gården, hvor vi serverer vores eget kød mm. Dette gælder for 1 person
Middag for 4 på gården
Minimumsbeløb 8.000,00 Middag på gården for 4 personer du selv inviterer. Vi laver lækker mad til jer med råvarer fra gården. Plus du får en sponsorplade på salgsvognens væg.
Helstegt pattegris for 40 personer
Minimumsbeløb 50.000,00 Vi kommer og laver en helstegt pattegris med tilbehør til 40 personer, på et sted du vælger i Danmark. Plus du får en sponsorplade på salgsvognens væg.
Partnerskaber