TOTALT KULØRT

0,00 kr. 0.00% af 30.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Christian Løgstrup @heltsort

medlem siden 15. november, 2014

Om projektet

Pop-up udstilling, august 2016

20 "bruger-udvalgte" værker præsenteres for et bredere publikum et sted i København og ved salg går halvdelen af alle indtægterne ubeskåret til støtte og opmuntring af en eller flere unge håbefulde kunstnere. Det kan fx være i form af økonomisk tilskud til materialer eller en studierejse, alt afhængigt af beløbet. Målet er at få publikum til mine billeder og - forhåbentligt - at kunne give den gode karma herfra Booomerang videre. Jo mere, jo bedre.



Baggrunden for denne event

Efter et langt arbejdsliv som selvstændig designer af produkter og grafik samt art director, er jeg nu sideløbende ved at kreere egne værker i eget regi. Nærmere bestemt Pop Art med en snert af surrealistiske undertoner. Hele min barndom og helt unge tid var fyldt med maleriet. Penslen lagde jeg dog fra mig efterhånden som arbejdslivets kreative udfordringer fyldte mere og mere. Nu - mere end tredive år efter - fortsætter jeg den kunstneriske rejse, hvor den i sin tid sluttede. Al den dedikerede tid, har naturligvis store økonomiske konsekvenser, så valget er jo "helt sort", hvilket da også er blevet mit alias - og det med et glimt i øjet.

I videoen øverst kan du se hvordan jeg i dag føler mig frem og eksperimenterer med stil, form og tone. Det vil jeg meget aktivt fortsætte med henover foråret, så jeg til sommer - knivskarpt - vil kunne præsentere en lang række stilsikre billeder. Blandt de mange billeder vil jeg i juni lade de besøgende på Helt Sorts facebook side udvælge netop de 20, der skal danne grundlag for pop-up udstillingen. Disse 20 billeder vil blive udgivet i et stærkt begrænset oplag på 20 styk, håndnummeret samt signeret og det første i serien (nr. 1/20) vil blive behørigt indrammet bag glas i en sort elegant træ-ramme og med hvid passepartout. Altså danne grundlaget for selve udstillingen, hvor billederne vil blive sat til salg.

Hvad går min støtte til?

Alle værker har  formatet 60 x 40 cm (eller vise versa) og nogle er sammensat af flere billeder. Altså kan der reelt set godt komme fx 30 eller flere billeder på tale. Værkerne vil blive trykt med en såkaldt Ultra Chrome teknologi på 300 gram Fine Art Paper. Der er altså tale om maksimal visuel effekt og nærmest uendelig holdbarhed. Materialevalg og den tekniske proces er dog bekostelig, men som far ønsker man jo sig kun det bedste for sine børn. Selve publiceringen slår dog ikke indramningsomkostningerne i 50 x 70 cm rammer. Uden foregående forhandling er produktionspriserne henholdsvis 245,-/755,-, altså 1.000,- pr. billede. Derudover kommer omkostninger til udstillingsplakatens mangfoldiggørelse samt forhåbentligt værker til dem der støtter op - de tre p'er; print, paprør og porto samt måske da også en indramning eller to og deraf medfølgende leveringsomkostninger. Eventuel omkostninger til lokaleleje samt forplejning under eventen afholder jeg selv, så al støtte - også evt. mere end håbet - går til selve værkernes udbredelse.

Om mine billeder

På online kunstgalleriet Saatchi Art (hjemmehørende i Los Angeles), kan du se billederne i meget store størrelser og dermed også den detalje-rigdom de alle har tilfælles. Ellers vil du bemærke, at det er en farveglad rejse og det med helt neutrale billedtitler, da beskueren ikke skal lægges ord i munden, men selv drage sine egne konklusioner. Nogle billeder er med humor og andre med en politisk kant. Men kig forbi og se dem i detaljerne hos Saatchi Art - hvor man i øvrigt ikke kan købe originalerne, men kopier på enten papir, i fotokvalitet eller på lærred.

Af hjertet tak...

... hvis du har mod på, at lege med. Følg projektet og ikke mindst de nyeste værker på Facebook - og husk, at såfremt ønskemålet ikke nås som minimum, så sender Booomerang alle pengene retur til crowdfunderne.

shrimps-3

 

 



Partnerskaber