Toiletkunst/udsmykning og ny belysning

10.400,00 kr. 6.93% af 150.000,00 kr.

5

crowdfunders
udløbet
Aarhus Airport @5086244013

medlem siden 26. januar, 2016

Om projektet

Lufthavnen renoverer selvfølgelig selv toiletterne og står for udgifterne hertil, men dekorationen af toilettet er på bud. Vi vil gøre toiletterne til en oplevelse med sjove interaktive elementer, kunst og lyd og til det skal vi  have rejst penge. En idé kunne  være, at nogle af Østjyllands turistdestinationer har lyst til lege med. Man kan forestille sig et toilet der gør reklame for eksempelvis Djurs Sommerland, Ree Park, Randers Regnskov, ARoS, Musikhuset i Aarhus og Randers, Den Gamle by og/eller andre som har lyst til at byde ind. Det bliver separate toiletrum, og det kunne være interessant, hvis nogle af toiletterne forvandles til et besøg ind i de turistattraktioner, man kan opleve i Østjylland. I stedet for traditionel reklame, vil vi gerne sætte kunstnere og designere sammen med disse turistdestinationer for at skabe en original oplevelse ved brug af digitale teknologier, kunst, grafik og design.

Stort samarbejde med århusiansk design-stjerneskud

Til at sørge for belysning er vi gået sammen med en af regionens væksteventyrer indenfor design og belysning, nemlig Nordic Tales. Vi arbejder på, at kunne lade dem lave belysning og andre designelementer i hele lufthavnen, så vi får vist, hvad Østjylland kan. De har fået international succes, og er et godt bud på en virksomhed der kan være showcase og på samtidig opgraderer lufthavnens brug. Direktør og grundlægger, Jonas Højgaard, har valgt at donere overskuddet fra lamperne til projektet. Herudover tager Jonas sig af design, indretning med lys osv. som en donation til projektet. Det er helt fantastisk, at Nordic Tales vil være med.

 

Note: Projektet er et 'flexible funding' projekt, hvilket vil sige at selvom målbeløbet ikke nåes, går pengene til projektet alligevel. Som crowdfunder får du altså ikke dine penge retur, som normalt med 'alt eller intet' projekter, du støtter projektet uanset resultatet af crowdfundingen.
Partnerskaber