Build a way - Kongelunden

0,00 kr. 0.00% af 20.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Kevin Gearey @buildalway

medlem siden 23. december, 2015

Om projektet

Så er det tid!
Biblioteket skal bygges op fra grunden, på Asylcenter Kongelunden.
Med din hjælp bygger vi en arkitektur der sørger for at byggeproces, arbejdsteam, og biblioteket kan fortsætte sin rejse imod den bedre fremtid for alle.
Asylcenteret mangler et arbejdslokale og et rum til fordybelse.
Det er et sådant lokale med plads til ro og udblik, med materialer der kan udvide ens verden, et sted hvor man kan indgå i arbejdsfællesskaber og læringsfællesskaber. Hvor man som barn og voksen kan gå på opdagelse blandt multisproglige film og bøger, i omgivelser der stimulerer selvudviklingen.
I foråret 2015 blev der etableret en fast overdragelsesordning der sikrer at Bibliotek Kongelunden hvert år vil modtage Statsbibliotekernes multisproglige overskudsbøger. Vi har også etableret samarbejdsaftaler med Egmont, Det Kongelige Bibliotek, Gymnasier, Sprogskoler osv. Med andre ord ved vi, at vi har bøger til et bibliotek langt ud i fremtiden, samtidig med at vi allerede er i gang med at forsyne og opbygge biblioteker på andre asylcentre.
Det særlige og hvorfor vi spørger om hjælp, er at vi har fået lov til selv at designe og bygge Biblioteketsrummet sammen med Asylansøgerne. Det er første gang at Røde Kors giver frivillige og beboerne lov til at tage styring over hvordan et rum skal designes, bygges og administreres, hvorfor vi håber at du vil hjælpe med til at vi sammen kan vise det fornuftige i denne løsning.
Opbygningen vil ledes af et team af professionelle fagfolk med flere års erfaring indenfor inddragelses-, design- og konstruktionsprocesser der anlægges på den videst mulige grad af beboerudførelse. Emergency Architecture and Human Rights, Bureau Detours og Q-Bond, har alle indvilget i at arbejde gratis i forbindelse med byggeprojektet og dets opføring.
For at de kan give ud af al deres viden og værdi, og for at vi samtidig kan aktivere asylansøgernes kunnen, spørger vi om jeres hjælp, så at vi kan indkøbe byggematerialer.
Vi håber I vil hjælpe os med at vi ikke blot får opbygget ét bibliotek, men at vi kan starte en proces der danner og lokaliserer konstruktions- og håndværkerteams blandt asylansøgerne. Vi er allerede i samtale med Røde Kors om at opstarte andre konstruktionsprojekter, hvor vi vil benytte Build A Way – Kongelunden, som et eksempel, og som en måde til at danne ambassadører blandt asylansøgerne der kan guide opstarten af andre teams på andre asylcentre.
Visionen, som allerede er undervejs er at Bibliotek Kongelunden er et centralbibliotek for alle Danmarks asylcentre. For at dette skal blive til mere end et par reoler med inaktive bøger, vil vi danne et lokale der inspirerer til nysgerrighed, overvejelse og opdagelse i fantasien og dannelsens verden.
Med din hjælp bliver udviklingshjælpen til at tage og føle på.
Partnerskaber