Arte Zenú

0,00 kr. 0.00% af 3.500,00 kr.

0

crowdfunders
Udløbet
Michala Mathiesen @michalam

medlem siden 7. december, 2015

Om projektet

Når du støtter dette projekt er du med til at skabe et betydningsfuldt og værdigt arbejde for et helt community af Zenú indianske familier i Cartagena, Colombia.

Projektet går ud på at designe og starte en produktion af håndlavede lamper lavet med Zenúernes 2000 år gamle fletteteknik af caña flecha palmeblade. Familierne er alle Zenú - en af Colombias oprindelige befolkninger, som desværre oplever diskrimination og manglende rettigheder i Colombia. På nuværende tidspunkt lever familierne af at sælge kaffe i Cartagenas gader - et fysisk krævende arbejde med en arbejdsdag på 16 timer og en dagsløn på ca. 80 kr. Dette projekt kan i stedet sørge for, at familierne bibeholder deres kulturelle arv og smukke håndværk gennem en fair arbejdsdag. Fletteteknikken har utrolig stor betydning, idet den forener deres kultur, historie og håndværk gennem de smukke mønstre og former, som caña flecha materialet tillader.

Dette er et socialt bæredygtigt iværksætterprojekt faciliteret af Christine Svensson og Michala Mathiesen. Vi er to danske ingeniørstuderende ved kandidaten i Sustainable Design på Aalborg Universitet i København og har gennem vores første halvandet år af uddannelsen lært, hvordan vi kan tilrettelægge og udføre designprojekter i en multikulturel kontekst med respekt for lokale praksisser. Gennem co-design workshops har vi i de seneste to måneder hjulpet Zenúerne med at udvikle et nyt produkt i form af en lampeskærm.
Når du støtter dette projekt hjælper du til at købe en symaskine (i øjeblikket må vi låne en af en ven) og råmateriale så en produktion af lamper kan startes.

Din donation udløser en gave i form af et håndlavet Zenú produkt. Gaven kan afhentes i København eller Aalborg i februar måned eller sendes mod betaling af porto. Se billeder af de første prototypes af lampen og billeder af Zenú armbånd på vores blog og facebook-side.
Du kan også støtte via Mobile Pay på: 22 45 40 55

Vi sætter stor pris på alt den støtte, vi kan få. Tusind tak!
Michala og Christine
Partnerskaber