UHØRT -Giv ordet til mennesker der bliver italesat, fremfor at blive hørt

0,00 kr. 0.00% af 100.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Sepideh Foroosh @sepideh

medlem siden 14. november, 2015

Om projektet

UHØRT

Giv ordet til mennesker der bliver italesat, fremfor at blive hørt

 

Indledning
UHØRT er projekt der fortæller 18-25 årige flygtninges personlige historier enten via lydmediet som podcasts. Projektet tager udgangspunkt i fem unge flygtninge, fra henholdsvis Eritrea, Somalia, Iran, Syrien og Afghanistan og vil sætte fokus på baggrunden for deres flugt, selve flugten, ankomsten til Danmark og deres drømme om fremtiden i en form for realistisk produkt.

 

Motivationen for at udarbejde projektet opstod i krydsfeltet mellem initiativtagerens Sepideh Forooshs egen baggrund som integreret flygtning og mødet med en gruppe unge, flygtninge. I projektet vil Foroosh ved hjælp af sin fagprofessionelle baggrund som pædagogisk antropolog undersøge, hvordan det danske samfund kan imødekomme unge flygtninges ressourcer og potentialer.

 

At føle sig mødt er det lille kim, hvorfra følelsen af medborgerskab i det danske samfund vil vokse. Opskriften er dannelse og uddannelse af både flygtninge såvel som samfund. Civilsamfundet skal integreres i den nye virkelighed, som vi befinder os i, og unge flygtninges potentialer skal synliggøres og deres stemmer skal høres. Det er denne sociale opgave, som projektet vil være med til at løfte.

 

UHØRT-udgivelsen danner grundlaget for udarbejdelse af digitale undervisningsmaterialer, der retter sig til folkeskolens mellem- og udskolingstrin, samt gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Undervisningsmaterialet udvikles sammen med Institut for Skole og Læring, hvor lærerstuderende og lektorer, sammen med initiativtageren planlægger et undervisningsforløb med bogen som omdrejningspunkt. Undervisningsforløbet og de tilhørerende materialer skal afprøves i de lærerstuderendes praktik, med det formål at regulere, præcisere og tilpasse materialerne og forløbet til undervisningens mål inden de udgives digitalt.

 

UHØRT er et samarbejde mellem initiativtager & Professionshøjskolen Metropol, Institut for Skole og Læring.

 

Formål

Formålet er trefoldigt:

  1. Når opmærksomheden vendes mod de unges egne stemmer, vil det have en positiv indvirkning på deres forståelse af sig selv i samfundet.

  2. Formidlingen af historierne vil bidrage til forståelsen for flygtninges situation og for deres potentialer i det danske samfund. På den måde vil projektet søge at præge samfundets syn på flygtninge.

  3. Anvendelsen af historierne i undervisningssammenhæng vil løfte medborgerskabsundervisningen og sætte tematikken på tapetet i folkeskolen, gymnasiet og på ungdomsuddannelserne.


 

På denne baggrund søger projektet dels at nuancere den offentlige debat om flygtninge og vise hvem der gemmer sig bag begrebet ”flygtning” – en person med ressourcer, mod, styrke og kærlighed til sine medmennesker; værdier som beriger det danske samfund. Projektet er således en demokratisk platform for de unges stemmer i både den offentlige debat og i undervisningen. Projektet er formidlende og berettende og en så tæt gengivelse af de unges stemmer som muligt, baseret på interviews med de unge. Dernæst er målet, at projektet bliver et springbræt til udarbejdelse af undervisningsmaterialer til folkeskolen, gymnasiet og ungdomsuddannelserne ved at være en del af tværfaglige projektuger på lærerseminarier og andre pædagogiske institutioner. Formålet er at sikre en bedre integration gennem dannelse og uddannelse.

 

Mediet

Projektet har en materialitet og deraf det værdifulde potentiale, at den kan leve videre i historien. Projektet UHØRT er derudover et didaktisk redskab for folkeskoler, ungdomsuddannelser og kulturelle institutioner. Ved at vælge kun at fokusere på fem unge skabes der overskuelighed, hvilket også er et af projektets særegenhed i en tid, hvor medierne fokuserer på uoverskueligheden og udfordringerne ved flygtningestrømmen.

 

Projektets introduktion vil forklare konceptet ved at tage udgangspunkt i initiativtagerens personlige og fagprofessionelle motivation for at søsætte projektet. Introduktionen vil dernæst rejse diskussioner om den offentlige diskurs i henhold til flygtninge, herunder mediernes og politikkernes retorik og måde at behandle emnet på. Dernæst vil en række historier fra unge flygtninge blive fortalt. De unges fortællinger vil være baseret på interviews, der tager udgangspunkt i de unges narrativ og lægger et fælles greb på alle fortællingerne, der vil sikre en kontinuerlig og homogen udtryksform. Temaerne vil komme rundt om livet og kulturen i hjemlandet, baggrunden for flugten, selve flugten med et kort over ruten, mødet med det danske samfund og visioner for fremtiden.

 

Det enkelte interview vil berøre følgende temaer:

  • Styrken: Den kulturelle rigdom fra hjemlandet

  • Traumet: Hvorfor flugt?

  • Troen: Den lange rejse

  • Håbet: Mødet med samfundet

  • Visionen: Hvad vil fremtiden bringe?


 

Udgivelsen afsluttes med et postskrift, der vil analysere, kontekstualisere og samle op på de individuelle historier for at lægge op til diskussioner om medborgerskab, som er meningsfulde at inddrage i undervisningen.

 

Effekter

  • En større interkulturel forståelse hos læsere/tilhørere

  • En større følelse af deltagelse og tilknytning til Denmark hos de unge

  • Et fælles ståsted for samfundet med lighed og medborgerskab som fokus


 

Initiativtager og samarbejdspartnere

Sepideh Foroosh (født 1985) er uddannet pædagogisk antropolog fra Danmarks Pædagogiske Universitet samt folkeskolelærer med dansk og engelsk som linjefag, og har arbejdet med både børn, unge og voksne flygtninge og integration i flere forskellige sammenhænge. Foroosh har selv flygtningebaggrund, fra Iran og kom hertil som 7-årig med sine forældre. Hendes egen baggrund danner grundlaget for at spørge til, hvorvidt flygtningeprædikatet er en identitet man har med sig eller en identitet som man underordner sig? Forooshs rolle i projektet er forfatter og projektleder på samtlige af dets faser: Koordination og interview med deltagerne, produktion af mediet og udvikling af undervisningsmaterialet i samarbejde med samarbejdspartnerne.

 

Institut for Skole og Læring vil bidrage med udviklingen af projektets undervisningsdel, som skal afprøves og evalueres i praktikforløb mm.

 

Produktionsplan

  • December: Interviews

  • Januar: Udarbejdelse af produketet

  • Februar: Udarbejdelse af undervisningsmaterialer, oplæg og debat på folkeskoler og gymnasier.


Økonomien

De 100.000 kr. skal bruges på en redaktion, en lydklipper og på udgivelsen.

 

 

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv sin hånd. K. E.Løgstrupshdet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv sin hæ”
K. E. Løgstrup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Partnerskaber