Støt en udsat familie med julehjælp

0,00 kr. 0.00% af 50.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
FSMB @fsmb

medlem siden 12. oktober, 2015

Om projektet

Du kan være med til at redde Julen for udsatte børn og deres forældre. Støt denne indsamling, så støtter du udsatte enlige i, at give deres børn den Jul de fortjener.


Julen står for døren. Supermarkederne er for længst gået i gang med at få danskerne i julestemning, men for en voksende gruppe af danske forældre markerer det mest af alt starten på et tre måneder langt mareridt. Bekymringerne om hvordan de skal få råd til blot en smule hygge i Julen, bare en enkelt chokoladekalender til hvert barn og ikke mindst bare en lille gave til hver af ungerne resulterer i mange søvnløse nætter.

Hos foreningen til Støtte for mødre og Børn har vi, som så mange andre hjælpeorganisationer, oplevet en stigende efterspørgsel på Julehjælp de senere år, og i år forventer vi, at et rekord stort antal enlige vil søge støtte til at komme igennem Julen. Allerede nu har vi modtaget mange ansøgninger om Julehjælp, fra desperate forældre som ikke har mulighed for at tilbyde deres børn nogen Jul uden hjælp.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er en landsdækkende almennyttig forening, som tilbyder rådgivning og økonomisk støtte til socialt og økonomisk udsatte enlige forsørgere. Disse små familier kæmper ofte med fysiske og psykiske problemer, som yderligere komplicerer en allerede udfordrende hverdag.

Det er børnene som i sidste ende betaler prisen for en opvækst i fattigdom, hvor de fra en tidlig alder oplever at de ikke nyder de samme privilegier som andre børn. De oplever gang på gang at blive sat uden for det store fællesskab, og vi ved desværre af bitter erfaring, at disse børn kommer til, at klare sig markant dårligere som voksne, hvis vi ikke hjælper deres forældre til at give dem muligheder og oplevelser.

Ved at donere til denne indsamling er du med til at sikre at Julen ikke bliver endnu et nederlag for en lille familie. Vi tilbyder desværre ingen t-shirt eller andre incitamenter i forbindelse med denne indsamling. I stedet tilbyder vi dig chancen for at hjælpe en udsat forsørger til, at gøre Julen til den bedst mulige oplevelse for sine børn – ligesom du ønsker/ville ønske at gøre det for dine børn.

For hver kr. 1000,- som vi indsamler her på Booomerang kan vi hjælpe én familie til en glædelig Jul med gaver og god mad.


Du kan læse mere om Foreningen til Støtte for Mødre og Børn på vores hjemmeside: www.morbarn.info.

Hvis du synes vores sag er værd at kæmpe for, og har lyst til at støtte op om det gode arbejde, opfordrer vi dig til, at du melder dig ind i foreningen. Så bidrager du med dit kontingent og din moralske støtte.
Partnerskaber