Illustreret cykluserfaringer

0,00 kr. 0.00% af 3.300,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
pia jensen @piielpips

medlem siden 6. juli, 2015

Om projektet

Hej og velkommen til min crowdfunding.

Jeg har længe eksperimenteret med forskellige kunstneriske udtryksformer og vil gennem et zine gerne bidrage til at piger og unge kvinder ikke føler sig alene eller usikre med deres kroppe i forbindelse med menstruation. Jeg synes ikke at man/en ung pige skal ændre adfærd på månedlig basis på grund af menstruation. Jeg ærgrer mig over at piger og kvinder ofte finder mange forskellige måder at skjule at de har menstruation. Det er både når de skal ud at skifte og når de skal skille sig af med brugte bind og tamponer. Det er ikke skamfuldt at have menstruation.

Derfor vil jeg lave zinet ”Blodspor” med forskellige illustrationer og kreative tiltag, der netop skal synliggøre de cykluserfaringer kvinder og piger har. For at få en mangfoldighed og diversitet over projektet, har jeg samlet 15 bidragsydere med meget forskellig baggrund, der alle vil komme med et personligt bud på deres cykluserfaringer. Bidragsyderne er både mænd og kvinder og er fundet gennem mit personlige netværk, men også via feministiske samt tegneserie- og illustrationssider på facebook.

Når Blodspor er trykt er mit håb at menstruerende piger og unge kvinder, vil tage illustrationerne til sig som en spejling til deres egen kropsforståelse. Prisen for et zine bliver 10 kr., da jeg ønsker at alle skal have råd til det. Derudover skal det også være i en sådan kvalitet at det forhåbentlig bliver gemt - delt – og taget frem igen. For at få en sådan kvalitet, ønsker jeg at zinet fremstilles på et trykkeri. Skulle der blive et overskud donerer jeg pengene til velgørenhed – eksempelvis Sex&Samfund. I Oktober afholdes KBHzine fest, og det er i denne sammenhæng at jeg ønsker at udgive Blodspor. Efter at have deltaget sidste år er min opfattelse at KBHzine fest har et godt publikum til dette zine. Der vil efterfølgende også være en mulighed at bestille et zine og få det tilsendt. Jeg vil forsat reklamere på forskellige facebooksider, i håb om at nå ud til målgruppen.

Alle bidragsydere er i gang og jeg mangler nu at skaffe midler til trykkeriet. Da det skal være et non-profit projekt, søger jeg midler denne vej – og her kommer du ind i billedet.

Hvad er et zine?

Et zine[siin] er en ikke-kommerciel kommunikationsform bestående af små hæfter – ofte med et subkulturelt præg. Zines varierer meget i format, idet de kan indeholde alt fra computerskrevet tekst, håndskreven tekst og fotokopierede billeder til tegninger og tegneserier. De fungerer som små bøger med enten politisk, personligt, socialt eller seksuelt indhold som afviger fra mainstreamen. (https://da.wikipedia.org/wiki/Fanzine)

Hvem er bidragyderne?

Indtil videre er vi 15 bidragsydere, der spænder vidt fra erfarne tegnere og illustratorer til helt nybegyndere. Her er det lysten, der skal drive værket. Derfor vil udtrykkene, der kommer frem også være meget personlige.

Det er stadig muligt at melde sig til. Der er plads til 24 illustrationer. Deadline for at aflevere et færdigt bidrag er den 1. september.

På forhånd mange tak for dit bidrag, alle beløb hjælper.
Partnerskaber