Maritime Nyttehaver

40.050,00 kr. 100.13% af 40.000,00 kr.

31

crowdfunders
udløbet
Maritime Nyttehaver @maritimenyttehaver

medlem siden 20. april, 2015

Om projektet

“Muslinger, østers og tang midt i Københavns Havn” var overskriften på den drøm, som Maritime Nyttehaver stævnede ud med tilbage i 2011 og som har taget os rundt til diverse stolper, pæle og broer rundt omkring i Københavns havn - hvor muligheden end bød sig for at hænge vores grej op.

I 2014 blev drømmen endelig til virkelighed, da vi med en opholdstilladelse under Kalvebod Bølge under armen kastede anker og straks påbegyndte tilplantning med muslinger, østers og forskellige typer tang. 

Alle med ombord

Fra dag 1 var der stor opmærksomhed omkring det lille urbane havbrug, og alle lige fra skoleklasser og studerende til virksomheder og dansk og international presse har besøgt os på Bølgemarken.

Det vil vi gerne blive ved med! Maritime Nyttehaver er for alle, der ønsker at opleve, hvordan fødevarer bliver til på et stykke natur midt i byen, og selvom vi evigt er pressede på økonomien har det ikke forhindret os i at oprette en skoletjeneste for københavnske folkeskoler og afholde utallige events, hvor nysgerrige københavnere kunne få lov til at smage på havnens natur. 

Mikroskoper, redningsveste og kærlighed til havnen

Med jeres støtte vil vi opgradere Bølgemarken, så endnu flere kan få vind i håret og vand dybt op under neglene. Vi vil købe mikroskoper, redningsveste og muslingestrømper og aflønne de dygtige formidlere, der står på Bølgens plankedæk og deler ud af deres kærlighed til havnen i al slags vejr. 

Tegnestuen EFFEKT har visualiseret hvordan Bølgemarken 2.0 kommer til at se ud - du kan se mere på vores hjemmeside: http://maritimenyttehaver.dk/boelgemarken/.

Vi takker for opmærksomheden og glæder os til at tage imod jer under Bølgen.

Frederik og Joachim
Maritime Nyttehaver
Partnerskaber