"FRIGØRELSE" - en danseforestillingen

0,00 kr. 0.00% af 5.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Mira Kromann @modernmovecompany

medlem siden 24. marts, 2015

Om projektet

Danseforestillingen "Frigørelse" handler om at tage sin individuelle plads i samfundet uden at skubbe eller blive skubbet ud af fællesskabet.

I løbet af forestillingen oplever publikum fem unge kvinders udvikling fra at være grå og homogene til farverige individer med hver deres stil og udtryk.
At finde sig selv kan være en udfordring, og en udfordring de fleste mennesker kan relatere til. Og i et samfund hvor vi konstant sættes i bokse i forhold til vores job, sociale status, religion, køn, seksualitet, tøjstil, mm., er behovet for at finde os selv højere end nogensinde før. I denne søgen efter at finde sig selv, er der en risiko for at blive opfattet som værende egoistisk, for at miste relationer og tilhøret til fællesskaber. I forestillingen vil publikum se, hvorledes de fem kvinder forsøger at finde balancen mellem at være sig selv og være sammen.
Forestillingen er skabt til at kunne opføres i det offentlige rum med premiere på Dansens Dag, d. 29. april 2015 i Odense. Derudover opføres forestillingen på Odense Havnekulturfestival samt til Faarborg Børnekulturdage og om muligt til andre arrangementer i løbet af sommeren.
Forestillingen varer 20 min. og er gratis og tilgængelig for alle, der ønsker at få et billede af, hvad moderne dans er og kan tilbyde.

Hvem er vi:
Modern Move Company består af 5 amatørdansere i alderen 16-30 samt kunstnerisk leder Mira Kromann Knudsen. Kompagniet hører under danseforeningen Modern Move.
Modern Moves formål er at skabe et fællesforum for alle, der er passionerede for dans. Foreningen er uafhængig af andre danseskoler og skal ses som et supplement til danseres faste træning i form af workshops, foredrag samt og ekskursioner til danseforestillinger rundt i landet.

I kompagniet arbejder vi både for at give danserne en mulighed for at udvikle deres teknik og udtryk i et seriøst miljø og for at give publikum en mulighed for at se, hvordan dans kan fortælle en historie og røre os både kropslig og psykisk. Netop derfor handler forestillingen ”Frigørelse” om et samfundsrelevant emne, der berører os alle!

Alle i kompagniet arbejder gratis, fordi vi er passionerede for dansen, og fordi vi har en historie at fortælle, og derfor har vi brug for din hjælp!!!
Da vi har besluttet, at forestillingen skal kunne dansens både på gågader og i parker til dvs. offentlige arrangementer, for at give alle muligheden for at se dans uden at betale for det, har danserne ud over kostumerne også brug for sko og knæbeskyttere.

Vi håber meget, at du har lyst til at støtte vores projekt og hjælpe os med at vise, hvad dans kan gøre både for publikum og for danserne samt sætte fokus på de svære emner forestillingen tager fat i.
Du kan læse mere om Modern Move og Modern Move Company på www.modernemove.dk eller følge os på vores Facebook og Instagram.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen Modern Move Company
Tak fordi du gør en forskel
Minimumsbeløb 20,00 Vi siger tusind tak for hjælpen! Vi lover at give den mega gas, når vi er ude og optræde samt sende god karma din vej.
Støttemedlemsskab til Modern Move
Minimumsbeløb 150,00 Med denne støtte får du et støttemedlemsskab til vores foreningen, som bl.a. giver dig rabat til udvalgte dansebutikker i Odense og København. Læs mere om medlemskabet på www.modernmove.dk (Hvis du allerede er medlem, fornyer vi dit medlemskab gratis). Og et kæmpe stort tak for støtten.
Aktivtmedlesskab til Modern Move
Minimumsbeløb 250,00 Med denne støtte får du et aktivt medlemsskab til vores foreningen, som bl.a. giver dig rabat til udvalgte dansebutikker i Odense og København samt rabat ved vores arrangementer. Læs mere om medlemskabet www.modernmove.dk (Hvis du allerede er medlem, fornyer vi dit medlemskab gratis). Vi takker og bukker for din hjælp.
Aktivtmedlemsskab + 1 privat time
Minimumsbeløb 350,00 Ud over vores aktive medlemskab får du 1 gratis privattime af 60 min. med Modern Moves koreograf Mira Kromann i enten Moderne, Jazz, Ballet eller Step. Timen vil foregå i Odense i en professionel dansesal, og niveauet tilpasses ligepræcis dig og dine ønsker. Et kæmpestort tak for din støtte, den sætter vi pris på.
Aktivt medlemsskab + 2 privat timer
Minimumsbeløb 500,00 Ud over vores aktive medlemskab får du 2 gratis privattimer (à 60 min pr. gang) med Modern Moves koreograf Mira Kromann i enten Moderne, Jazz, Ballet eller Step. Timen vil foregå i Odense i en professionel dansesal, og niveuet tilpasses ligepræcis dig og dine ønsker. Derudover får du dit navn/firmas navn på vores hjemmeside under menupunktet: Samarbejdspartnere. Tusind tak for din store hjælp, det er dejligt med support.
Gør firmafesten eller den næste fødselsdag lidt sjovere med fælles danseundervisning.
Minimumsbeløb 1.000,00 Gør firmafesten eller den næste fødselsdag lidt sjovere med fælles danseundervisning. Moderne Moves koreograf Mira Kromann kommer og underviser jer alle i enten: Ballet, Moderne, Jazz, Sexy girly style eller Step. Niveuet tilpasses så alle kan være med, og det sætter uden tvivl gang i dansegulvet resten af festen. Derudover får du dit navn/firmas navn på vores hjemmeside under menupunktet: Samarbejdspartnere. Wauw tusind tak for din kæmpestore hjælp, vi hopper af glæde.
Partnerskaber