Vox 11 jule-cd-projekt

27.200,00 kr. 108.80% af 25.000,00 kr.

126

crowdfunders
udløbet
Heidi @heidivox

medlem siden 13. marts, 2015

Om projektet

Vi er Vox 11 og vi har brug for din hjælp!

Hvem er vi?

Vox 11 er et unikt, internationalt anerkendt vokalensemble med dybe rødder i den jyske muld. Gruppen består af 11 rutinerede sangere, som siden 2002 har sunget groovebaseret a cappella musik inspireret af R&B, pop/rock og det nordiske klangunivers. Gruppen er internationalt prisbelønnet og har to cd-udgivelser bag sig: Take Off 2008 og Roots 2013.

Hvad støtter jeg?

Vi i Vox 11 har længe haft i støbeskeen at lave en 3. udgivelse – nemlig en jule-CD. Repertoiret til jule-CDen vil blive udgjort af egne kompositioner såvel som af originale arrangementer af populære og klassiske julesange. I efteråret 2014 har vi indspillet de første fire numre til CDen, der – planmæssigt – gerne skal ligge færdig til jul 2015. Det bør fremhæves hér, at Vox 11 er ét af de eneste af Danmarks førende vokalensembler, der har specialiseret sig i at optræde med et regulært julerepertoire. Med CDen ønsker vi ikke blot at sprede julestemning men også at bidrage til den danske sangskat, at være inspiratorer og sætte endnu højere standard indenfor rytmisk kormusiks bidrag til julemusik.

Imidlertid har vi behov for økonomisk støtte for at kunne virkeliggøre den resterende del af projektet; både til at kunne indspille de resterende seks numre og mht. de udgifter, der er forbundet med produktion, design og trykning af CD-cover osv.

Derfor laver vi nu denne crowdfunding.

Mød os I videoen ovenfor og hør mere om projektet og smagsprøver på den allerede indspillede musik. Se på listen til højre hvilke muligheder for bidrag, der er – der er selvfølgelig også noget i det for dig!

På forhånd tusind tak for al din hjælp – og glædelig Vox 11-jul!

 

Homepage: www.vox11.dk

Links til to af vores musikvideoer:

www.youtube.com/watch?v=uiJo4egA5uM og www.youtube.com/watch?v=S93uI7l5Btk

 
Partnerskaber