Hvermandag.dk

37.400,00 kr. 124.67% af 30.000,00 kr.

172

crowdfunders
udløbet
BorisBoll @borisboll

medlem siden 29. oktober, 2012

Om projektet

OBS, update 1. oktober: Fundingen er nu gået igennem, og vi takker de mange (+150) bidragydere. Fundingen er åben indtil midnat, og skulle man have lyst til at bidrage stadig væk, skal man være velkommen. Det vil udskyde behovet for næste omgang crowdfunding. 

- -

Fra hvermandag.dk udsendes der skønlitterære tekster én gang om ugen. Sendingen leveres direkte i abonnentens indbakke via det system, man også kender fra nyhedsbreve.

De tekster, som Hvermandag.dk leverer, har ikke været udgivet før andre steder. Forfatterne er forskellige danske forfattere, kendte som ukendte.

Projektet har kørt siden maj 2014, mere end 20 tekster er allerede blevet sendt ud.

Det er gratis at abonnere.

Enhver kan altså gå ind og skrive sig på maillisten. Og enhver opfordres til at gøre det nu med det samme, hvis man af en eller anden grund ikke allerede har gjort det! Det er en god måde at blive præsenteret for ny, dansk litteratur på.

Der er aktuelt (ultimo september) over 2100 abonnenter.



De penge, der samles ind i forbindelse med denne crowdfunding, går i langt overvejende grad til forfatterhonorarer. Derudover går en smule til driften af hjemmesiden.

Redaktørerne og igangsætterne af Hvermandag.dk har valgt at prøve kræfter med crowdfunding - i stedet for blot at søge nogle af de offentlige og/eller private legater. Vi anser crowdfunding for at være en ny og spændende måde at samle penge ind på. Der er fremtid i det. Og finansieringsmetoden er særlig oplagt i Hvermandag.dks tilfælde, fordi folk i og med de ugentlige forsendelser i forvejen er tæt på projektet.

Mvh. Kamilla Löfström, Peter Adolphsen og Boris Boll-Johansen, 

redaktører på Hvermandag.dk

- -

En oversigt over leverandørerne af de allerede sendte tekster:

5. maj (2014): Birgitte Krogsbøll
12. maj: Louis Jensen
19. maj: Signe Gjessing
26. maj: Sternberg
2. juni: Adda Djørup
9. juni: Ditte Steensballe
16. juni: Martin Krogh Andersen
23. juni: Mikkel Wallentin
30. juni: Vibeke Grønfeldt
7. juli: Lene Asp
14. juli: Bjørn Friis Thomsen
21. juli: Jakob Slebsager
28. juli: Arne Herløv Petersen
4. august: Dy Plambeck
11. august: Preben Major Sørensen
18. august: Trisse Gejl
25. august: Jens Smærup Sørensen
1. september: Victor Boy Lindholm
8. september: Simon Fruelund
15. september: Henriette Houth
22. september: Johan Davidsen
29. september: Per Vers

 
Partnerskaber