Mumleby Kalenderen - Morsomme Rim og Herlige Illustrationer

715,00 kr. 7.15% af 10.000,00 kr.

6

crowdfunders
udløbet
elvirafragola @elvirafragola

medlem siden 6. maj, 2014

Om projektet

Få en intro til Mumlebys vidunderlige univers, før du giver dig i kast med denne tekst!
Klik på linket nedenfor, tak :-)


http://youtu.be/N-mWrp_pSyw

 

Kære Menneske bag skærmen.

Om projektet
Jeg er en ung kvinde der skriver og illustrerer. Igennem mine kreative udskejelser, har jeg blandt andet skabt den interaktive blog om byen Mumleby. Mumleby er for børn og deres voksne og her hylder man eventyr, leg og sjove påhit.  Hele herlighedsværdis er forøvrigt gratis, og er ment som en kvalitativ gave til børn og deres voksne. Her kan man guides til at lave et hjemmelavet foderbræt til fugle, kun ud af en flaske og en grydeske! Eller få gode tips til at bage kage eller lave sin egen lysestage. Du er meget velkommen til at besøge siden på www.wordpress.mumleby.dk hvor du kan læse om alle Mumlebys sjove beboere under "Læs om livet i Mumleby".

Blandt Mumlebys sjove sager, findes der en kalender. Den er ikke som en hvilken somhelst kalender, med tusind aftaler og møder. Den her kalender er nemlig også fuld af sjove rim om årets måneder og eventyrlige billeder at kigge på.
Denne kalender har jeg siddet og digtet samt tegnet illustrationerne til. Meningen er, at der hver måned på Mumlebybloggen skal være et indlæg fra kalenderen der svarer til den pågældende måned.
Jeg drømmer om, at udgive kalenderen som en rigtig familie-kalender. Med illustrationer, rim og en oversigt over måneden og hvem der skal hvad. Lige til at hænge op i køkkenet, til anderledes morskab for hele familien.

Desværre rækker min økonomi ikke til en financiering af sådan en kalender. Derfor opretter jeg dette projekt på Boomerang.dk

Jeg har fået et rigtig godt tilbud af et tysk firma, der vil trykke 500 familie-Mumleby kalendere for 10.000kr.  Kalenderen vil derved blive en størrelse A2 og jeg har fuldstændig selv råderet over designet. Det vil blive sådan, at kalenderen vil være månedsinddelt, for hver måned vil der være rim og illustration samt en mulighed for at skrive familiens planer ned, navn for navn.

For at give et indblik i hvilken stilart kalenderen har, så har jeg oploadet billedet fra denne måned (Maj) og her vil i få den tilhørende tekst.

MAJ

Ræven fik sin orange pels,
det var i midten af maj.
Dette er fortællingen om,
hvordan det udartede sig.

Det var en solfyldt dag,
alle blomster stod i flor.
Da en lille grå ræveunge,
spurgte sin mere grå mor:

"Mor, hvorfor er alle flotte,
når vi er så kedelige og grå?"
Rævemoren svarede den:
"Det kan selv ikke jeg forstå."

Så var de begge meget triste,
og også meget grå.
Men hvad de ikke vidste var,
at en maj-fe havde lyttet derpå.

Hun sagde: "Jeg har hørt jer,
og jeg vil gerne give jer kulør.
Sig mig hvilken i ønsker,
og i vil også få godt humør."

Ræveungen sagde lyk'ligt:
"Jeg vil være rød som jordbærgrød!"
Rævemoren stemte i:
"Jeg gul, som solen glød."

"Rød og gul, dem blander vi,
og så får i farven på.
Orange bliver jeres pels,
aldrig mere trist eller grå."

Så slog feen et trylleslag,
med sin maj-tryllestav.
Det var sådan det gik til, at
pelsen blev orange på en ræv.

 

 

Hvad skal der ske, hvis/når kalenderen bliver udgivet?

Da jeg har fået sådan et fint tilbud, vil jeg gerne donere 100 kalendere til knap-så-godt stillede børn og deres familier. Her tænker jeg blandt andet børnehjem, Kirkens korshærs børneklubber osv.

De resterende kalendere vil komme til at koste penge, men jeg bestræber mig på at alle uden en guldbar i baglommen også kan købe. Jeg forventer at sælge en årskalender for 100kr. Det er mindre, eller det samme de tager for en familiekalender i f.eks Bog og Idé.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke forventer selv at blive rig eller opnå stor kapital på denne kalender. Det er derfor planen, at al overskud fra kalenderen vil gå til at videreudvikle Mumleby. Af kommende projekter, har jeg blandt andet en app med højtlæsning på plakaten og selvudgivne Mumleby bøger. Begge projekter er eksempler på, hvor kalender-overskudet vil blive sat i værk henne.

 

Om skaberen af Mumleby:

Om jeg selv, kan jeg ganske kort fortælle, at min navn er Elvira Fragola. Jeg tegner og skriver på livet løs og håber en skønne dag, at dette kan blive en endnu større vej i mit liv. På nuværende tidspunkt har jeg især Mumleby bloggen i hænderne, hvor jeg håber at børn og deres voksne glædes ved at læse og opleve. Jeg skriver i øjeblikket også på den første bog om Mumleby.

Skulle der sidde en venlig sjæl derude med et godt tip til kalendertryk  eller måske bare et godt Mumleby-tip, så skal det være meget kærkomment! Skriv endelig også gerne, hvis i skulle have spørgsmål. Skriv til elvirafragola@gmail.com

Afslutningsvis kan man (igen) besøge Mumleby, for at få en ide om det univers man sætter penge i, her:

www.wordpress.mumleby.dk

Man kan alternativt også følge med på Facebook på:

www.facebook.dk/mumleby

 
Partnerskaber