Sct. Hans Have

0,00 kr. 0.00% af 20.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
scthanshave @scthanshave

medlem siden 11. april, 2014

Om projektet

Hjælp os med at fylde det gamle kapel med nyt liv!

Sct. Hans Have
I samarbejde med psykiatrisk Center Sct. Hans har vi fået en unik mulighed for at aktivere nogle af de faciliteter, der står ubenyttede på centerets område ved fjorden i Roskilde. Stedet er en vidunderlig oase, der både rummer en fantastisk historie og enestående natur- og have-områder.

Med små indgreb vil vi skabe oplevelser, der underbygger og udnytter de helt åbenlyse potentialer og kvaliteter stedet har. Stedet skal være Roskildes fælles have, hvor der spilles akustiske koncerter i kapellet, dyrkes Yoga og Tai Chi på plænen, nydes kaffe i græsset og filosoferes på kirkegården.

Fokus er afstressning og restituering – at fremme den mentale sundhed generelt.

Inklusion
Et vigtigt aspekt af Sct. Hans Have er at inkludere patienter fra hospitalet i meningsfyldte aktiviteter, for på den måde at skabe et miljø, der opfattes som konstruktivt og givende for både den almene borger og patienter på hospitalet.

Kapellet
Vi har ikke modtaget offentlig støtte og søger derfor jeres hjælp til at fylde kapellet med nyt liv. Bygningen har ikke været brugt i over 20 år, og den trænger til en kærlig hånd for at kunne udfylde en ny funktion. I løbet af sommeren 2014 vil vi arrangere en række akustiske koncerter og mindre foredrag, der tager udgangspunkt i temaet livskvalitet. Vi arbejder desuden henimod at udstille noget af den kunst der er produceret på hospitalet gennem tiden og som i øjeblikket står opmagasineret.  Vi vil også formidle noget af områdets historie i samarbejde med det lille museum der ligger på Sct. Hans.

Støt projektet fordi det giver så fantastisk god mening at løfte stedet ind i fremtiden med positivt nyt liv til glæde for både patienter på hospitalet og borgere i Roskilde og omegn… og fordi det er utrolig sørgeligt at så fin en bygning på så smukt et sted ligger ubrugt hen.

25 fantastiske frivillige har knoklet med at tømme og rengøre kapellet, men for at vi kan realisere vores planer, skal vi udover frivilligt engagement og gåpåmod bruge penge til elektriker, lamper, varme, lille scene, skilte, yoga-måtter, maling o.m.a.

Læs meget mere på www.scthanshave.dk og følg med på Facebook

 
Partnerskaber