Hinterlandet-mappe

5.230,00 kr. 193.70% af 2.700,00 kr.

43

crowdfunders
udløbet
Ryan Rohde Hougaard @ryanrohdehougaard

medlem siden 23. marts, 2014

Om projektet

Dette projekts formål er at få trykt et ringbind til rollespillet Hinterlandet, der er gratis og åbent. Den skal have et flot billede på forsiden og Hinterlandet trykt under billedet og på ryggen. Vi har også et regelindlæg og faneblade i støbeskeen.

Vi er dog ikke lavet af guld, så vi er nødt til at få noget forudbetaling for at kunne betale trykkeriet. Og her bliver det svært, for prisen afhænger meget af hvor mange mapper vi skal have trykt:



Vi satser på at lave mindst 25 ringbind, hvilket giver stykpris på 100 kr. Vi håber dog på at nå 100 ringbind og så få en reklame til at dække halvdelen, hvilket ville bringe prisen ned på 30 kr for en mappe - dette er slet ikke usandsynligt at nå, men vi er nødt til at vide, hvilken opbakning, der er til projektet, før vi binder an med det.

Da vi ikke ønsker at tjene penge på projektet, vil vi tilbagebetale de penge, som vi ikke bruger. Dvs. at hvis man pledger f.eks. 60 kr, så vil du modtage et ringbind, hvis vi får prisen ned på 60 kr per styk. Hvis prisen bliver højere, så får du pengene igen, og hvis den bliver lavere, så får du differensen tilbage - ergo, du kan ikke tabe.

For at gøre det ekstra attraktivt at deltage i denne indsamling, så vil der til alle, der modtager et ringbind, også få et mikrosupplement, der kun uddeles i forbindelse denne indsamling. Det er eneste chance for at få det.

Mappen vil i videst muligt omfang blive uddelt på Fastaval (evt via kammerater, der deltager), sekundært personlig uddeling i København og som sidste mulighed, at den bliver tilsendt.

Nyt incitament: Kaptajn

Vi har valgt at oprette et nyt incitament for de, der gerne vil hjælpe ekstra. I stedet for at betale pengene, som du støtter med, tilbage til dig, udsteder vi mappe-aktier, der repræsenterer ekstra mapper, som vi får trykt. Efterhånden som vi får afsat disse ekstra mapper, så vil pengene komme tilbage til dig. Vi kan ikke forudsige, hvornår vi får solgt alle mapper, så der kan godt gå et år eller to, inden du ser de sidste penge - vi vil fokusere på at sprede tilbagebetalingen mellem kaptajnerne på en hensigtsmæssig måde. Du får selvfølgelig det samme som Løjtnanterne, men dit klistermærke vil sige Kaptajn i stedet.

For at blive kaptajn skal du støtte med mindst 200 kr og vælge Løjtnant-incitamentet. Derudover skal du skrive Kaptajn i kommentarfeltet (Booomerang tillader ikke oprettelse af nye incitamenter - derfor den bøvlede måde at gøre det på).

Folk, der allerede har støttet projektet, kan blot lave en ny støtteindbetaling, så din samlede støtte kommer på mindst 200 kr og så skrive Kaptajn i kommentaren. Så skal vi nok få parret de to indbetalinger sammen, så du kvalificerer til Kaptajn.
Partnerskaber