Phønix Musikvideo

15.000,00 kr. 100.00% af 15.000,00 kr.

32

crowdfunders
udløbet
Karen Mose @karenmose

medlem siden 16. januar, 2014

Om projektet

Hvad?

Folk-bandet Phønix udsender nyt album i foråret 2014 og vi vil i den forbindelse gerne have lavet en flot musikvideo. Vi arbejder (sammen med en tegner og en animator) på at få lavet en animeret collage-film til vores skøre og dansable udgave af den gamle folkevise ”Rønnild” som handler om en kvinde, der stjæler fra de rige. Er hun en kvindelig Robin Hood, eller beholder hun hele herligheden selv? Det melder historien ikke noget om, men det er stensikkert at hun ridder hjem med rovet for at holde fest!

Der skal mere dansk folkemusik på de sociale medier! Derfor vil vi så gerne lave en fed og flot musikvideo, som kan blande sig i populærmusik-junglen.

 

Hvem?

Phønix er ét af Danmarks bedste og mest bookede folkemusik bands.

Deres helt unikke lydunivers, med besætningen basklarinet/harmonika/percussion/sang, har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler så vel som de mest intime klubscener.

Phønix bygger sin musik på de danske/nordiske rødder med sangtraditionen i fokus. Arrangementer, harmonier og grooves er helt essentielle elementer når de gamle folkeviser tages under kærlig behandling, og resultatet er en nutidig folkemusik, der både peger tilbage og fremad.

Phønix har eksisteret i sin nuværende form i ca. 10 år, men bandet blev grundlagt helt tilbage i 1990.
Phønix har udgivet 6 CD’er samt et jubilæums-opsamlings-album.

I 2003 modtog Phønix DMA-priserne ”Årets komponist” og Årets vokalist” for CD’en Pigen og Drengen.
I 2008 modtog Phønix DMA-priserne ”Årets udgivelse, traditionel” og ”Årets vokalist” for CD’en ”Folk”

Phønix er:

Karen Mose: Vocal og Keys

Jesper Vinther: Harmonika

Anja Præst: Basklarinet og klarinet

Jesper Falch: Percussion

 

 

 
Partnerskaber