Gi en Historie

900,00 kr. 2.25% af 40.000,00 kr.

4

crowdfunders
udløbet
gienhistorie @gienhistorie

medlem siden 25. oktober, 2013

Om projektet

I 10 år har vi afholdt konkurrencen Gi en Historie, hvor børn digter og fortæller deres egne historier. Det er helt fantastiske og fantasifulde historier. Vi har optaget alle de bedste historier som video og lyd. Ovenfor kan du se en historie på video. Vi vil gerne dele alle disse gode, vilde og poetiske historier med børn og voksne og vil yderligere inspirere børn til at digte flere historier til denne app.

Historiernes baggrund

Gi en Historie blev begyndt af fortælleren Hans Laurens, som elsker at fortælle for børn og som fik ideen til at inspirere børn til at digte og fortælle deres egne historier. Hvorfor? Fordi det er sjovt og dejligt at fortælle og høre historier. Det viste sig hurtigt, at børn er utroligt fantasifulde og sande fortællere. Det gav ideen til konkurrencen Gi en Historie for 5. klasser. Den har nu eksisteret i 10 år og er et skatkammer af virkeligt gode historier, digtet og fortalt af børn. Og børn elsker at lytte til børn, som fortæller. Ideen er at lave en app, der vil sprede historierne og inspirere andre børn til at fortælle. For ud over at det er sjovt at fortælle, er det også et fantastisk pædagogiske redskab, der gennem engagement og glæde opøver børn i at bruge deres fantasi og evne til at at stå frem og tale, og ikke mindst lære det børn at lytte til andre.
Det er vores store drøm at udvikle børns sprog gennem glæden ved at fortælle.

Alt overskud går til vores internationale arbejde med at give børn en stemme.
Gi en Historie har vokset sig ud over Danmarks grænser som Tell me Stories. Et netværk af lærere over hele verden arbejder med Gi en Histories metode. Målet er at “give børn en stemme”, som FNs børnecharter udtrykker det.

Vi søger din støtte til en app med børnenes egne historier.
Vi har har fået tilbud på en app som skal udvikles i foråret 2014. Med de 40.000 kr kan vi få en app, som giver børn direkte og gratis adgang til alle historierne. Vi håber, andre børn vil blive inspireret til at indsende og få optaget nye historier på appen. Vi håber også, det vil generere en større interesse for projektet og at det kan støtte børns interesse for både nedskrevne og fortalte historier samt udvikle deres sprog.

Kort om  Gi en Historie
Grundlagt af Hans Laurens i 2003. Udgav undervisningsmaterialet Gi en Historie i 2005.
Systematisk arbejde med fortælling og mundtlighed for børn fra børnehave til udskoling. I 2009 første fortælle projekt i udlandet i Angola. Modtager af børnsagsprisen 2011 og Spoken Word prisen 2013.

Har du problemer med at sætte penge ind, så kontakt os på hanslaurens@gmail.com

HUSK! Hvis vi ikke skulle nå målet på 40.000,- bliver hele din donation tilbageført til din konto.
Gi en Historie ved Hans Laurens
Partnerskaber