Byens Magasin - Esbjerg

0,00 kr. 0.00% af 10.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
fjodorpedersen @fjodorpedersen

medlem siden 26. august, 2013

Om projektet

Der mangler noget...

Vi bliver bombarderet med nyheder døgnet rundt - på tv, mobilen og i radioen.

Også det lokale mediebillede er godt dækket ind med to ugeaviser, et dagblad og en netavis.

Alligevel mangler vi noget. Der er et hul i mediebilledet, som trænger til at blive fyldt ud med baggrund, kant og fordybelse.

ByensMagasin er et nyt og spændende medium, som tager pulsen på Esbjergs by- og kulturliv. Og giver stof til eftertanke.

I et månedligt trykt magasin på minimum 40 sider, giver vi plads til de ting, vi kan supplere de eksisterende medier med. Vi laver reportager, som man ikke har set dem før, går bag om byens personligheder, dykker ned i subkulturerne og giver plads til de emner, som interesserer det stigende antal esbjergensere, der bruger byen aktivt.

Hver måned vil vi besøge et lokalområde i Esbjerg, for selv om byen er i en rivende  udvikling, kan fortiden være interessant.

I en faktionistisk novelleserie bliver der gennem ti måneder fortalt spændende historier om Esbjerg og byens folk.

Til daglig bringer vi på vores hjemmeside anmeldelser, artikler og reportager fra kulturen, sporten og byen. Her finder du også det fulde overblik over, hvad du skal ud at opleve i biografen, på Gl. Vardevej, i butikscentret eller i kulturhuset.

Som annoncør får du en unik eksponering i et overskueligt magasin, hvor din annonce fremstår pænere og mere synlig end i andre gratismedier. Du associerer dig med en by i udvikling og et frodigt kulturliv.

Og hvem vil ikke gerne det?

Vi håber, at du som læser, annoncør eller samarbejdspartner vil tage godt imod magasinet, som sætter Esbjerg i centrum.

Det fortjener byen nemlig.
Partnerskaber