GODE RAMMER OG STÆRKT FUNDAMENT. Projekt “ungt fællesskab”

0,00 kr. 0.00% af 10.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Tommy Christensen @Tcfreelance

medlem siden 11. november, 2023

Om projektet

Filskov Fodboldgolf Klubs vision


At skabe gode rammer og et stærkt socialt fundament for alle.

Muligheden for at udfordre sig selv og skabe positive oplevelser gennem
sporten.


Målgruppen for Filskov Fodboldgolf Klub's budskaber omfatter:


unge der mangler et fællesskab

unge med udfordringer

unge med diagnose

unge på bosteder

udsatte unge


Aktiviteter inden for projektet sigter mod at motivere og engagere unge i regelmæssig
motion.

o  Resultater - en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne, hvilket
bidrager til en sundere livsstil.

Skabe et inkluderende miljø, hvor unge kan opbygge meningsfulde forbindelser med
hinanden.

o  Virkninger - et styrket socialt netværk blandt deltagerne, hvilket kan have
positive indvirkninger på deres mentale trivsel.

Udruste unge med værktøjer og færdigheder til håndtering af stress og udfordringer i
deres daglige liv.

o  Virkninger - en styrket evne til at tackle udfordringer og træffe sunde
beslutninger.

 

Vi håber at kunne ændre tilværelsen for nogle af de unge der har det svært til
dagligt. Dem der ikke føler sig godt tilpas i en “normal” sportsklub. I
omklædningsrummet. Ansigt til ansigt med en modstander på en bane. Eller med en
træner eller medspiller der råber og diktere.

Hvis vi kan få nogle til at finde glæde og lyst ved at komme ud i
naturen og selv styrer hastigheden og mængden af udfordringer. Opleve at møde
andre med samme interesse og kunne spille sammen uanset niveau.

-     At skabe et trygt og inkluderende miljø for unge, der måske ikke trives i mere
traditionelle sportsklubber.

-     Naturen tilbyder en unik ramme for fællesskab og personlig udvikling. Vi
ønsker at give de unge mulighed for at finde glæde og lyst ved aktiviteter uden
de traditionelle konkurrenceelementer og præstationspres.

-     At  kabe et miljø, hvor de unge kan være sig selv uden frygt for dom eller pres,
er afgørende. Naturaktiviteter giver ikke kun fysisk sundhed, men også mentalt
velvære
.

-     Vi fokuserer på fællesskab og samarbejde frem for konkurrence og
konfrontation. At lade de unge styre deres egen hastighed og udfordringer giver
dem mulighed for at udvikle sig på deres eget niveau og i deres eget tempo.

-     Vi vil skaber en støttende og inspirerende ramme, hvor de unge kan opleve glæde og
selvudfoldelse. Og gøre en positiv forskel i de unges liv.


Det at være udsat er ikke noget, man er for altid.

Det er noget, der kan ændres. Heldigvis.


Filskov Fodboldgolf har en drøm om at udbrede sporten. Ønsket er at skabe nogle gode rammer for dem, som synes, det er hyggeligt at komme og spille en runde fodboldgolf, samt skabe et stærkt socialt fundament med mulighed for at fremme de sportslige præstationer - uanset niveau.


I Filskov Fodboldgolf Klub er alle velkomne. Hvilket er klubbens Mantra. Her er der mulighed for at mødes med andre, med samme interesse og udfordre hinanden til en runde eller to.


Filskov fodboldgolf klub ser derfor et stort potentiale, i at forsøge at aktivere nogle af de unge, der ikke altid er plads til i den traditionelle sportsklub. Derfor håber vi, at kunne give dem en anden form for tilhørssted, en succesoplevelse eller muligheden for at finde ro.


- Unge med udfordringer

- Unge med diagnose

- Unge på bosteder

- Unge der mangler et fællesskab

- Udsatte unge


Kort sagt alle de unge der har det svært på et hold, i et omklædningsrum eller foran en modspiller.


Udsatte børn og unge er både en lille gruppe af personer med særlige udfordringer og potentielt de fleste børn og unge i hele Danmark.

Fælles for alle udsatte er, at det handler om sociale problemer eller udfordringer. Det vil sige problemer, der afledes af hvad man føler og ens trivsel.


Et barn er udsat, hvis det ikke kan bo hjemme hos sine forældre, men hvad med dem, der bor hjemme hos deres forældre, som stadig har det svært?


Hvad med børn, hvis forældre er fattige, arbejdsløse, syge, har et misbrug eller andre problemer?


Er børn med en diagnose udsatte? Børn der ikke får gode karakterer i skolen, eller som ikke kender et bestemt antal ord, når de starter i børnehave, er de udsatte?

Er man udsat, hvis man ikke er en del af en klasses sociale fællesskab.


Alle disse spørgsmål kan man svare ‘tja, måske’ til.


Alle børn er forskellige, og kan derved være udsat under de ovennævnte forhold eller nogle helt andre, mens andre børn ikke vil være det.

Det betyder, at der ikke kan laves en skarp afgrænsning, af de udsatte til de ikke-udsatte, og det betyder også, at hvis disse børn og unge skal hjælpes i deres udsathed, skal det gøres på mange forskellige måder.

Nogle børn, der vokser op i fattigdom, eller som har en diagnose, er nemlig udsatte, mens andre ikke er.

Det at være udsat er ikke noget, man er for altid. Det er noget, der kan ændres. Heldigvis.

Og det er faktisk hele vores pointe, og grunden til at vi taler om det. For i langt de fleste tilfælde kan der gøres noget ved det. Hos filskov Fodboldgolf Klub håber vi på, at kunne være med til at ændre et eller flere børns livssituation, og hjælpe i det omfang det er muligt.


Foreninger og fællesskaber er nemlig et af de bedste midler mod ungdommens mistrivsel. Derfor har vi hos Filskov fodboldgolf klub tænkt os, at bruge de indsamlede midler til at udføre hjælp, ved at afholde besøgsdage, hvor vi inviterer de før omtalte grupper vha. kommuner, sagsbehandlere, bosteder osv. Gennem dialog håber vi at kunne få fodboldgolf som valgfag hos udvalgt institutioner. 

Vi sørger for vel arrangerede dage med forplejning og entre betalt. Og hvis behovet er der vil vi hjælpe med transport. Der vil være repræsentanter fra klubben og inviterede gæster til at vise og fortælle om fodboldgolf ved hvert arrangement.

https://www.facebook.com/profile.php?id=61554681721279




Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Partnerskaber