Red BestTellers!

17.606,00 kr. 23.47% af 75.000,00 kr.

51

crowdfunders

34

dage tilbage
Kasper Sørensen @BestTellers

medlem siden 21. marts

Om projektet

Hjælp os med at redde BestTellers!

Det går supergodt …. og …. vi er truet af lukning.

Vi fortæller historier som aldrig før med fantastiske fortællere på scenen, nye koncepter, sjov og hygge indtil videre.... men... Grundet nye byggeregulativer om brandsikkerhed er vi blandt andet stillet overfor at installere 9 specialfremstillede branddøre i et prisleje over 90.000 kr. – ellers må vi dreje nøglen om. 

Der er kun ét eneste BestTellers i verden. Og vi vil gerne blive ved med at fortælle dig gode historier. Selvfølgelig vil vi gøre det heltemodige - og det eneste rigtige – vi vil bede om hjælp. Din hjælp – og nogle af dine penge. Vi er selv igang med projekter til at skaffe nogle af pengene - og du er inviteret til at være med. 

Sving forbi vores mageløse crowdfunding-buffet, der er fuld af opskrifter på, hvordan du kan hjælpe os, så historien ender lykkeligt. Der er både store og små tallerkener.


Bedste hilsner

Kasper og alle andre på BestTellers


Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Jeg vil bare gerne hjælpe BestTellers!
Minimumsbeløb 1,00 Hvis du elsker historier, og ved, at enhver helt har brug for hjælpere… så støt her! 
Vi har brug for alt fra hængsler og håndværkertimer til selve branddørene, og dit økonomiske bidrag suser lige ind i sikkerheden for fremtidens lyttere og fortællere.
Tak for at du vil hjælpe fremtidens eventyr i gang!
Gaven der bliver ved med at give…
Minimumsbeløb 500,00 Køb et overpriced gavekort til en eller flere af vores skønne forestillinger! 
Glæd nogen du elsker, eller glæd dig selv med adgang til en fantastisk oplevelse, fx Stories in the Dark. Du får gavekort til to billetter, vi får lidt ekstra til branddøre. Alle vinder.
Det er en brandgod idé.

Bliv sponsor for en hjemløs historie
Minimumsbeløb 1.200,00 Dit bidrag er vigtigt, og det skal anerkendes. Ved at støtte her, står du fadder til en hjemløs fortælling, og inden den bliver fortalt, bliver du nævnt fra scenen og takket behørigt for dit bidrag. 
Og der er mere… Du får tillige valget mellem to billetter til aftenen eller dit navn på en plak på vores væg de næste 2 år. Så vigtigt er dit bidrag!
Et eventyrligt besøg
Minimumsbeløb 5.000,00 - Hvis du ikke kan komme til BestTellers…
Så kan en af os komme på fortælle-besøg i dit barns klasse, eller lave en dagligstue-fortælling for dig og dine venner. Glæd jer til en aften med gode historier for op til 20 deltagere
Du støtter os og vi kvitterer med fortællinger. Alle vinder!


Helt sort – for de mørkeglade!
Minimumsbeløb 8.200,00 Du elsker Stories in the Dark – og dine venner vil også elske det, det véd du.  
Men hvornår skal de med?  Måske nu, hvor du har valgt dénne del af støttepaletten, og vi disker op med fortællinger i vores allerbedste mørke. Tænk – en hel Stories in the Dark – kun for jer! 
Vi finder en god aften og forkæler jer med fortællinger og et glas bobler bagefter, til at bringe jer tilbage til virkeligheden.
Storytelling for virksomheder
Minimumsbeløb 15.000,00 - Den gode historie er essentiel i strategiarbejde, så tag chancen her. Enten kommer vi og fortæller gode historier, på en medarbejderdag, et seminar eller et morgenmøde… eller I får en spidsvinklet indsigt i Storytelling og får det vigtigste redskab serveret, så I er et skridt nærmere at være sortbælter i fortælling.
Partnerskaber